Pleje af krøllet hår er ikke så let og ligetil, som du måske tror. Man kan selvfølgelig sagtens lære at børste og vaske håret og foretage eventuelle daglige skønhedsbehandlinger, men lade mig advare dig – det tager tid. Det er dog at foretrække at lære alle de teknikker, der skal til for at holde krøllet og bølget hår i god stand. I dag vil jeg give dig lidt forklaringer og en vejledning, så du lige om lidt vil være 100% sikker på, hvordan du kan forskønne krøllerne. Er du klar?
Hvordan kan man se, om håret er krøllet?
Overraskende mange piger har krøllet hår, selvom det ser glat ud. Nu er det jo ikke ligefrem klassiske krøller, der er tale om – men de enkelte hårstrå er enten en lille smule krøllede eller bare bølgede. Den mest almindelige type, man ser, er 2B-typen af krøllet hår, som er en klassificering defineret af A. Walker. Hvordan kan du se, om dit hår er S-formet? Her er den letteste metode. Friser dit tørre hår. Hvis det ser ud til at blive ru, tørt, ubehageligt at røre ved, og det filtrer, kan du være sikker på, at der er tale om krøllet hår.
Hvordan kan du begynde at passe godt på dit krøllede hår?
Før du begynder at introducere nye hårplejebehandlinger, skal du først svare på nedenstående spørgsmål. De vil hjælpe dig med at definere hårets tilstand. Og du vil lære, hvilke hårplejemetoder rent faktisk kan skade dit krøllede hår.
1. Friserer du håret, når det er tørt?
Hvis du friserer håret, mens det er tørt, er det bedst at holde op. I stedet skal du kun frisere håret, mens det er vådt. Du kan starte med at køre fingrene gennem håret, før du bruger en kam. Det er også en god ide at frisere håret, lige inden du vasker det, så det ikke filtrer.
2. Hvordan kommer du af med sammenfiltret hår og hårknuder?
Det siger sig selv, at det er meget vigtigt at forhindre sammenfiltring og hårknuder. Det anbefales at frisere håret med fingrene, mens det er vådt og dækket af balsam. I stedet for fingrene kan du også bruge en grov trækam. Den kan du også bruge til at frisere dit tørre hår, før du vasker det. På den anden side må du aldrig bruge en detangler børste på vådt hår. Du må stort set kun bruge en børste af træ og svinebørster til at fjerne hårknuder fra krøllet hår.
3. Hvad indeholder dine hårplejeprodukter?
Hvis du vil have dit krøllede hår til at se sundt og flot ud, skal du behandle det med kosmetiske produkter, der indeholder proteiner, blødgørende stoffer og fugtighedsgivende midler. Proteiner er med til at genopbygge ødelagte hårstrå, men hvis man bruger dem for meget, kan de være med til at udtørre håret. Fugtighedsgivende midler tilfører væske, og blødgørende stoffer glatter håret og nærer det. Det er derfor en virkelig god ide at bruge blødgørende stoffer i den daglige hårpleje – vælg naturlige olier, silikoner og vokstyper.
4. Indeholder dine hårplejeprodukter silikone og alkohol?
Nu er det altså ikke alle typer silikone og alkohol, der er skadelige. Nogle af dem forebygger spalter, forbedrer virkningen af hårplejeprodukter og stimulerer hårets vækst. Det er vigtigt at tage i betragtning, at rigtig mange af disse produkter er beregnet til at behandle en tør og følsom hovedbund.
5. Bruger du hårstyling produkter?
Før der går helt panik i dig, kan du se på ingredienslisterne på de hårplejeprodukter, du bruger, og forsøge at finde såkaldt ‘skadelig alkohol.’ Faktisk kan man lave sit eget hårstyling produkt. Det er en hørfrøblanding, der kan kommes på håret (der er også en varm version).
6. Hvordan vasker du håret og hovedbunden, og hvad bruger du til det?
Piger med krøllet hår bør bruge mild shampoo. Det er også vigtigt at fortynde shampooen med vand, før den kommes på hovedbunden. Det er desuden en god ide at bruge shampooen udelukkende til vask af. Håret bliver rent, når sæben løber ned ad det. Og undgå så vidt muligt at sammenfiltre håret, når du vasker det.
7. Har du følsom hovedbund?
Hvis du har følsom hud, bør du ikke udsætte den for produkter, der indeholder irriterende stoffer. Og denne regel gælder i særlig grad for kosmetiske produkter, der kommer i kontakt med hovedbunden. Derfor skal skrap shampoos skiftes ud med mild shampoo og balsam, så man undgår såkaldt skadelig alkohol, æteriske olier og tetræsolie. Hvis du har følsom hovedbund, er det bedst at bruge urtebaserede produkter. Og glem ikke at skylle håret og hovedbunden grundigt.
8. Har du problemer med hårtab?
Hvis du har det, skal du tage til lægen. Hvorfor er det så vigtigt? Fordi du ikke kan have sundt hår i et sygt legeme. Der er mange årsager til hårtab: anæmi, vitaminmangel, hormonelle svingninger, hormonforstyrrelser. Hvis du er sund og rask, kan du prøve urtelotion til hovedbunden og hovedmassage.
Hvordan passer du på dit krøllede hår? Har du hårplejeprodukter, du kan anbefale?
Skriv et svar