Naturlig hud- og hårpleje. Hvordan kommer du i gang – hvordan bliver du ved?

Enhver kvinde når vel dertil, hvor hun helst vil være naturlig. Altså naturlig hud- og hårpleje. Det er uden tvivl den rette beslutning, men hvordan kommer man i gang?

Lad mig fortælle dig lidt om at begynde på naturlig skønhedspleje. Det er ikke så enkelt, som man skulle tro, så lad være med at springe i med begge ben.

Lad os først se på, hvorfor man overhovedet skal lægge sine vaner om. Det er der nemlig mange grunde til:

  • naturlig pleje er bedre, sundere og mere behagelig
  • naturlige kosmetiske produkter skader ikke huden eller håret
  • naturlige ingredienser bidrager til at løse mange hudproblemer
  • det er lettere at afpasse naturlige løsninger til specifikke behov
  • naturlige produkter giver dig mulighed for at være kreativ
  • naturlig kosmetik er miljøvenlig

Hvornår skal du vælge naturlig?

Der er aldrig et forkert tidspunkt til at vælge naturlig hud- og hårpleje. Det vigtigste er, at du tager en bevidst beslutning og blæser døgnfluerne en lang march. Hvis du er en, der falder for ”hvis veninderne gør det, gør jeg det også” som motivation for at skifte, vil jeg foreslå dig at vente lidt. Den eneste fornuftige grund til at skifte til naturprodukter er for at pleje huden og håret med bedre produkter.

Jeg var moden nok til at tage beslutningen for et par måneder siden. Selvom det sommetider var svært i begyndelsen, og jeg havde mine tvivl, når jeg ikke kunne få håret til at makke ret, har jeg ikke fortrudt det.

Positiv ændring – Hvordan får man det gjort?

Glem alt om radikale ændringer (det skulle jeg selv have gjort). Vær i stedet systematisk. En pludselig udskiftning af alle de “forfærdelige” produkter med naturlige ingredienser kan være et chok for huden, håret og endda for dig. Der er ingen grund til at gøre det hele så kompliceret.

Lad være med at smide  alle dine produkter ud på en gang. Hvis de har fungeret, som de skal, og de ikke har forvoldt skade, kan du bruge dem op og vælge naturligt, når du køber nyt. Ved gradvist at introducere nye kosmetiske produkter i din daglige kropspleje, kan vi sikkert og nænsomt foretage ændringerne, og på den måde er det også lettere at se, om et nyt produkt virker for dig.

Naturlig skønhedsprodukter. Hvad skal du vælge først?

De første produkter, vi bruger i omlæggelsen af vores hud- og hårpleje er afgørende for, om vi taber modet fra begyndelsen.

JEG ANBEFALER IKKE at starte med hårplejeprodukter, fordi forskellen i virkning mellem almindelig shampoo eller balsam og dens naturlige modstykke er enorm. Manglen på silikone betyder flere problemer med sammenfiltring og håret føles groft, mens manglen på rensemidler i en shampoo kan give dig følelsen af uvasket hår. Tag dig god tid og gå gradvist til værks, fx ved at bruge naturlige olier i håret og hovedbunden.

JEG ANBEFALER sæbe, scrubs, bodywash og body lotions. Vælg dem, der er lavet af naturlige ingredienser, baseret på vegetabilske olier og urteudtræk. Hvis ingredienserne er afbalancerede (ligelige kvantiteter af fugtende og fedtende stoffer), skulle der ikke være nogen gener. Hvis man føler noget overhovedet, er det en total forbedring!

Naturlig ansigtspleje? Vær forsigtig!

Jeg anbefaler at være forsigtig, når det gælder ansigtspleje. Hvorfor det? Ansigtshuden er enormt følsom og bliver let irriteret.

Vær fornuftig, når du skal købe miljøvenlige produkter til ansigtet. De billigste har som regel ingredienser af dårligere kvalitet, så der er meget stor risiko for negative resultater. Hvis produkter indeholder alkohol (visse urter udtrækkes i det), ender du sandsynligvis med irriteret hud. Jeg anbefaler dig at gennemgå ingredienslisten og sikre, at produktet er af god kvalitet, før du køber naturlig fugtighedscreme, serum eller ansigtsrens.

5 regler for skift til naturlig hår- og hudpleje

Skal vi lige samle op? 🙂

Efter min mening er naturlig pleje et forsøg værd. Især fordi naturlige, miljøvenlige produkter i øjeblikket stiger i popularitet og ikke længere ligner en grøn masse i en grim krukke. I dag er der masser at vælge imellem, så vi allesammen kan finde det helt rigtige produkt.

Men hvis vi ikke vil køre sur i det (naturlig pleje giver ikke øjeblikkelige resultater), skal vi dog følge disse fem enkle regler for at se naturligt bedre ud?

  1. Hold det enkelt. Gennemse alle de produkter, du har, og behold kun dem, du virkelig bruger.
  2. Skift ikke alle produkterne ud på en gang. Brug dem op, du har, og skift dem gradvist ud med naturlige kosmetiske produkter.
  3. Lær, hvordan man analyserer sammensætningen. Hvis du ved, hvilke ingredienser du skal undgå for enhver pris, er det lettere at vælge kosmetiske produkter.
  4. Giv ikke op. Naturlige hud- og hårplejeprodukter virker langsommere (og mere effektivt!), men du skal ikke give op, fordi du ikke får øjeblikkelige resultater.
  5. Vær ikke bange for at eksperimentere! Det er ikke alle naturlige kosmetiske produkter, der virker for alle, så vær ikke bange for at prøve dig frem.
Avatar
Alice

Folk bør være smukke på alle måder - i ansigtet, i deres tøjstil, tanker og allerinderste.' - Anton Chekov. Jeg hedder Alice. Velkommen til min blog. Du kan finde masser af artikler om hvordan du forbliver nysgerrig når det kommer til skønhed, samt hvordan du giver din skønhed et boost. Hvis du gerne vil pleje dig selv - ligesom jeg vil - og hvis du slapper af med et aromatisk bad eller hår oliering, så vil du helt sikkert føle dig hjemme her. Velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *