Hårhætter: jeg kan SLET IKKE undvære dem i hårplejen

Hej, hej,

Hvor hyggeligt at byde jer velkommen på bloggen! 🙂 I dag har jeg skrevet et lille indlæg for dig og alle de andre læsere om hårhætter.

Hårhætter er noget af det bedste jeg ved. Jeg er helt vild med dem! Jeg har naturligt bølget hår, så de virker helt perfekt for mig. Selv om jeg godt ved, at jeg teoretisk set kan leve uden, har jeg en hel samling af dem.

I dag vil jeg fortælle dig hvilke hårhætter, der findes, og hvorfor det er en god ide at bruge dem. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvad hårhætter skal til for, bør du læse videre.

G O D   F O R N Ø J E L S E

Hårhætten. Har jeg virkelig brug for den?

Lad mig sige det sådan her: de ser ikke godt ud, men det er en god ide at have en. Hvorfor? En god hårhætte hjælper dig med at skåne håret og beskytte det mod fugt, når du tager bad/brusebad og mod skader, mens du sover.

Nu er hårhætter jo ikke ligefrem sidste skrig, og man ligner ikke akkurat Marilyn Monroe i dem. Men vi gør mange underlige ting for at se godt ud, gør vi ikke. Sommetider er det måske i orden at se lidt mere fjoget ud – især, hvis der ikke er nogen, der ser det – hvis vi kan undgå at få spaltet hår, der ikke er til at have med at gøre.

Hvad er fordelene ved at bruge hårhætter?

  • Forhindrer håret i at filtre, mens man sover
  • Gør det lettere at frisere håret om morgenen
  • Beskytter håret mod skader og spaltning, mens vi sover
  • Er med til at løfte håret og give det fylde
  • Definerer krøllernes naturlige facon
  • Forstærker virkningen af forskellige hårbehandlinger.

Hvilken hårhætte skal man vælge?

Lad os lige gennemgå de forskellige slags hårhætter, der findes i forretninger. Jeg vil tro, at du sidder og undrer dig over, hvilken hårhætte du bør vælge. Ved du overhovedet, hvor mange forskellige slags hårhætter, der er? Jeg vil med glæde fortælle dig, hvad du har at vælge imellem, og hvilken hårhætte, du skal vælge for at opnå bestemte resultater – nogle hårhætter virker bedst, hvis man tager dem på natten over, andre bør man ikke have på så længe.

FORSKELLIGE TYPER HÅRHÆTTER

1. Hårhætter af plastik

De er både billigst og lettest at finde. Man kan få dem i pakker med 100 stk. De er generelt til engangsbrug, men jeg ved, at ting til ’engangsbrug’ tit bruges, til de falder fra hinanden.

Hvad kan du bruge plastik hårhætter til? Jeg bruger dem mest, når jeg kommer en hårmaske på, så den virker mere effektivt. Det er praktisk, fordi hårmasken skal sidde på håret et stykke tid, og med hætten på, kan man fortsætte med sine gøremål. Med andre ord er håret pakket ind i hætten, så man ikke skal bekymre sig om at svine noget til. Jeg synes, det er en meget lille udgift i forhold til, hvor praktiske de er.

P.S. Visse kosmetikfirmaer inkluderer en hårhætte af plastik med deres hårmasker.

2. Badehætter

Hvad angår badehætter, er der helt sikkert et større udvalg i både materialer og udformning. Enkel, prikker, blomster? Hudfarvet, stærk pink eller lysegrøn? Med eller uden sløjfe? Tro mig, badehætter fås i alle størrelser, faconer og mønstre – det ville være en skam at leve uden.

Hvad er det primære formål med badehætter? For det første er overfladen vandtæt, så de beskytter håret, så det ikke bliver vådt – tænk bare, hvor mange gange, du har skullet i brusebad, selvom du lige havde vasket hår? Ligesom med hårhætter af plastik kan man bruge badehætten til at gøre en hårmaske mere effektiv. Og hvis du bruger den sammen med et varmt bad, kan resultatet ligne en professionel dampbehandling af håret.

3. Kolesterolhætter

Det her er en meget interessant form for hårhætte – den ligner guldfolie eller et alutæppe (de af jer, der har et i bilen, ved, hvad jeg taler om).

Denne form for hårhætte bruges til mere avanceret hårpleje. Den har en meget speciel egenskab – den forhindrer, at varme slipper ud, hvilket fører til øget absorption af hårmasker eller hårolie – især, hvis man også dækker den med et håndklæde. Med andre ord får du bedre resultater med denne hårhætte.

4. Hårhætter i satin

Hårhætter i satin er ikke specielt fornemme, men tro mig, de er meget praktiske. Hvad kan man bruge en satin-hårhætte til? Til at sove i!

Hvis du tager en hårhætte i satin på, før du går i seng, kan det forebygge eller i hvert fald reducere risikoen for, at håret knækker. Hvis du ikke kan lide at sove med håret sat op, fordi det så ser helt forkert ud om morgenen, kan du få meget glæde af en satinhætte. Når du står op, er håret ikke sammenfiltret. Og hårhætte i satin forebygger også spaltning.

5. Hårhætter i net stof

Den sidste type hårhætte gavner mest folk med bølget eller krøllet hår. En af de tørremetoder, der forebygger krus og flyvsk hår, er en hårhætte i net stof. Sådanne hætter (lavet af fint net stof) holder håret fast og gør det lettere at føntørre det, især når man bruger en diffuser. Når man tager net hætten af, er håret løftet og ikke kruset. Prøv det selv!

Og her slutter vores tur gennem hårhætternes slaraffenland.
Læg en kommentar nedenfor og fortæl mig, om du bruger hårhætter.

Avatar
Alice

Folk bør være smukke på alle måder - i ansigtet, i deres tøjstil, tanker og allerinderste.' - Anton Chekov. Jeg hedder Alice. Velkommen til min blog. Du kan finde masser af artikler om hvordan du forbliver nysgerrig når det kommer til skønhed, samt hvordan du giver din skønhed et boost. Hvis du gerne vil pleje dig selv - ligesom jeg vil - og hvis du slapper af med et aromatisk bad eller hår oliering, så vil du helt sikkert føle dig hjemme her. Velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *