I kender mig så godt, så I ved også, at jeg elsker at ordne negle. Jeg er mere end villig til at prøve alle de nye trends, der opstår på området. Så det kommer nok ikke som den store overraskelse, at jeg også besluttede mig til at teste det trend, der går ud på at lave en manicure, der matcher din makeup.
Er du nysgerrig efter at vide, hvad jeg har at sige om sagen? Hvis du er det, skal du bare sætte dig til rette og læse videre. 🙂
Den perfekte opskrift til neglene
Hver gang jeg griber neglelakken og går i gang med en manicure, ønsker jeg at få det bedst mulige resultat. Men er der overhovedet en perfekt opskrift? Helt ærligt kommer meget an på din stil, din makeup og lejligheden. Der er ingen alsidig* manicure, der kan bruges til alle lejligheder.
* Med mindre vi taler om ufarvet manicure, men helt ærligt er det jo ikke ligefrem en manicure, der imponerer.
Alligevel har man for nylig forsøgt at opdage en måde (eller rettere sagt en opskrift) på manicurer, der er meget alsidige. Det er her, det nye trend i manicurer kommer fra.
Manicure, der matcher din makeup
Der var en gang, hvor man mente, at god stilisering var sko, der passede til håndtasken. I dag bruger vi ikke så meget at matche farverne i beklædningen, men vi gør vores bedste for at matche usædvanlige elementer som manicure og makeup.
Er det overhovedet muligt at lave en manicure, der matcher din makeup? Det er der, teoretisk. Du skal bare afgøre, hvilket element, de skal have til fælles – farve eller mønster. Derefter skal du bare lægge makeup og lave manicure, der har dette element til fælles og… vupti, så matcher du!
Det lyder nemt nok, men i virkeligheden er det ikke så nemt at afstemme manicure og makeup efter hinanden. Og det er fordi, det ikke kun er farve, det drejer sig om.
Hvordan afstemmer du manicuren efter din makeup?
Det er ikke relevant, hvor du starter, men som regel kommer manicuren først, så i virkeligheden burde vi tale om at afstemme din makeup efter manicuren og ikke omvendt.
Men det vigtigste er at vide, hvordan man afstemmer den ene efter den anden. Det er ikke nok at lakere neglene med en farve, der også findes i makeuppen. Der skal noget særligt til, så sammenhængen bliver slående.
Efter min mening er følgende opskrift nøglen.
- Brug den samme farve – men den skal være udtryksfuld og danne kontrast, fx glitter pink på spidsen af den naturfarvede negleplade + glitter eyeliner i samme farve på det neutralt farvede øjenlåg.
- Brug den samme farvekombination – her er nøglen også kombinationens udtryksfuldhed, fx neon-gul og sort eyeliner på øjenlåget + negle med et geometrisk sort og gult mønster.
- Brug det samme mønster – det kan være et geometrisk eller blomstermønster eller brug af blingbling som kubisk zirkonia i øjenkrogen og sart pink makeup + sart pink neglelak med zirkonia.
Virker det rent faktisk?
Lad mig slutte af med at besvare det allervigtigste spørgsmål – nemlig om det hele er umagen værd. Det er trods alt ikke ethvert trend, der fortjener at blive implementeret i skønhedsrutinen, så det er vigtigt at vurdere værdien af at gå med matchende makeup og manicure til daglig.
Jeg har en ting at sige. Det er flot, og det er iøjefaldende, men jeg anbefaler ikke at efterleve dette trend til daglig. Hvorfor?
Først of fremmest fordi den makeup, vi har på til daglig, har ret neutrale farver, så det bliver svært at finde en manicure, der matcher. Naturfarvede negle og makeup, der dårligt kan ses, er ikke en særlig effektiv sammensætning. Af den grund virker dette trend bedre for særlige lejligheder. Alternativt kan det bruges af folk, der elsker udtryksfuld, farverig og omfattende makeup til daglig.
En anden ting er, at en matchende manicure og makeup ville kræve, at man enten går med samme makeup hver eneste dag, eller også skal manicuren laves om hver eneste dag. Det er der desværre ikke noget at gøre ved. En god manicure holder omkring 7 dage, og hvis der er tale om en hybrid manicure, kan den endda holde et par uger. Hvis du bruger visse mønstre og ønsker at matche makeuppen, er du nødt til at gå med den nøjagtigt samme makeup hver dag. Alternativt kan du hver dag matche din manicure efter den makeup, du gerne vil bruge… men det er da slet ikke til at få tid til!
ENDELIGE EVALUERING AF DETTE TREND ER: 6/10
Skriv et svar