“Pæne negle” – hvad betyder udtrykket for dig? For mig behøver neglene hverken at være lakerede eller pyntet for, at man kan kalde dem pæne. Hvad jeg forstår ved udtrykket ’pæne negle’ er sunde negle. Derfor bruger jeg ikke neglelak og snirklede mønstre, jeg passer bare på fingerneglene. Her ser du, hvordan jeg holder mine negle pæne.
Mine metoder for pæne negle
Lad være med at overdrive
Så enkelt er det, og det gælder alle ting i livet, ikke bare neglelak. Uanset om det er gel eller akryl, udtørrer de alle neglepladen og blokerer ilttilførslen. Resultatet er, at neglene bliver mindre elastiske, så de bliver skrøbelige og let spalter. Med andre ord, hvis du får jævnlige manicurer – så de ikke giver neglene chancen for at blive regenereret – svækker du dem simpelthen. Af den grund er det første, jeg gør for at holde neglene pæne = sunde, at sætte al neglelak på hylden i to eller tre uger.
Beskyttende handsker for pæne negle
Neglenes tilstand forværres, når neglene ofte udsættes for rengøringsmidler. Hvis du gør husholdningsarbejdet uden at bruge beskyttende handsker (fx opvask, vinduespudsning, gulvvask, håndvask af tøj), er det blandt de mest skadelige forhold, du kan udsætte hænderne og neglene for.
Kost for pæne negle
Som du sikkert allerede ved, kan du forbedre neglenes nuværende tilstand ved at spise de rigtige fødevarer. Af den grund sørger jeg for, at de måltider, jeg spiser, indeholder masser af nødder, græskarfrø og solsikkefrø – de er kilder til zink, kobber, kisel og andre mineraler.
Gør-det-selv manicure trin for trin
Nu, da vi har gennemgået infrastrukturen, så at sige, kan vi gå videre til negleplejen. Hvordan får du neglene til at få pæne og naturlige ud? Ved hjælp af en gør-det-selv manicure og et nærende håndbad. Dette skønhedsritual genopfylder neglebåndene med væske og forstærker hele neglepladen.
Sådan giver du dig selv en manicure
- Jeg bruger en acetone-fri neglelakfjerner til at tage min gamle neglelak af med, og derefter vasker jeg hænderne med en mild sæbe.
- Jeg filer neglene for at få den ønskede facon. Jeg bruger en papirfil (du kan vælge en glasfil, hvis du vil) og jeg filer hele tiden i samme retning.
- Jeg behandler neglebåndene med en blødgørende lotion. Du kan også gøre det ved at lægge fingrene i blød i vand med olivenolie.
- Jeg tørrer forsigtigt hænderne og skubber neglebåndene tilbage med en træpind til manicurer.
- Jeg fjerner neglebåndene med en skarp neglebåndsklipper. Jeg klipper selvfølgelig ikke for meget af neglebåndet af, for at undgå matrixskader (du kan komme til at bløde).
Nærende håndbad trin for trin
- Jeg opvarmer langsomt en halv kop olivenolie.
- Jeg tilføjer indholdet af en A+E-vitaminkapsel (et kosttilskud, der købes på apoteket) og blander det med olien.
- Jeg dypper neglene i varm olie og holder dem i blød i mindst 10 minutter.
- Jeg fjerner den overskydende olie med stykke køkkenrulle.
Hvis du kun gør det én gang, forbedrer det selvfølgelig ikke neglenes tilstand for evigt. Hvis det skal batte noget, er du nødt til at gøre det jævnligt. Både manicuren og det nærende neglebad skal gøres en gang om ugen. De andre dage gør jeg mit bedste for at nære neglende ved hjælp af naturlige olier og balsammer, der fås i din lokale materialhandel. Jeg gnider produktet ind i neglene; jeg er også specielt opmærksom på neglemånen (den lyse halvcirkel på neglen). I de fleste tilfælde bruger jeg amerikansk olie (det forebygger spaltede og knækkede negle), argan (fugter og modvirker aldringsprocesserne), såvel som mange vitaminrige neglebalsammer (jeg bruger kun oliebaserede balsammer). Jeg undgår balsammer, der indeholder formaldehyd, fordi det dehydrerer neglene og gør dem matte.
Japansk manicure
Dette er en nærende behandling, der anbefales til tørre og spaltede negle. Den foretages ved at gnide en grøn pasta ind i neglepladen. Pastaen er i høj grad nærende og indeholder maser af stoffer, såsom kisel fra det Japanske Hav, bi-pollen, keratin og A- og E-vitaminer. Den japanske manicure giver dig velnærede og naturligt lyserøde negle, der tydeligvis er i god stand.
Hvad betyder begrebet ‘pæne negle’ for dig? Hvordan holder du neglene pæne?
Skriv et svar