Sådan behandler du neglerødder og neglebånd – mine metoder til at holde hænderne pæne

Huden omkring neglene udsættes konstant for skader, først og fremmest på grund af dens placering – den sidder på fingre, der foretager tusindvis af handlinger om dagen. Hvorfor kommer huden omkring neglene så let til skade og til at stikke ud? Hvordan holder du huden i god stand? Her er mine metoder til behandling af tørre neglerødder og neglebånd.

Hvorfor stikker huden omkring neglene ud?

Der er mange årsager til grimme neglerødder og neglebånd. De mest almindelige er:

  • uregelmæssig hudpleje
  • forkert manicure (for hyppig fjernelse af neglebånd)
  • neglebidning
  • hyppig kontakt med rengøringsmidler
  • ubeskyttede hænder udenfor (fx frostvejr, stærk vind)
  • tendens til tør hud
  • hudsygdomme (allergi, atopisk dermatit, eksem)
  • vitaminmangel (A, E, B-gruppen)

Sådan plejer du huden omkring neglene for at forebygge neglerødder og neglebånd?

Når du skal behandle huden omkring neglene, er det vigtigste at være systematisk: jævnlig brug af håndcreme, jævnlige manicurer og jævnlig brug af nærende balsam.

Jeg kommer håndcreme på efter hver håndvask, fordi kontakten med vand skader hudens naturlige beskyttende hydrolipide lag. Når hænderne er rene, behandler jeg dem med en let fugtighedscreme, men før jeg går i seng, bruger jeg en fed creme, der indeholder carbamid. Jeg giver mig selv en manicure hver 10 dage. Jeg fjerner ikke neglebåndene med negleklipperen – i stedet gør jeg dem bløde med en særlig væske eller med olivenolie, og så skubber jeg dem tilbage med en manicurepind af træ. Desuden behandler jeg fra tid til anden hænderne med en dybt nærende håndmaske. Den laver jeg ved at blande en teskefuld af min yndlingscreme med sød mandelolie og honning. Så smører jeg selvfølgelig hænderne ind i min hjemmelavede håndmaske og lader den sidde i 20 minutter. Hvis jeg har tid til det, tager jeg bomuldshandsker på (men du kan også bruge stanniol) fordi varmen giver håndmasken en stærkere virkning.

Hvad er mine andre metoder til at holde huden omkring neglene pæn? Jeg forsøger at spise sundt og drikke postevand. Trods alt er en velafbalanceret kostplan grundlæggende for at få huden til at se sund ud. Desuden beskytter jeg hænderne med handsker – varme handsker, når jeg tager hjemmefra i frostvejr, og gummihandsker, når jeg skal gøre rent.

Sådan holder jeg neglerødder og neglebånd i ave

Forberedelse før jeg fjerner neglebånd

En gang om ugen lægger jeg fingerspidserne i blød i vand i 5-10 minutter. Derefter følger jeg op med et præparat, der fås hos de fleste materialister og gør det lettere at fjerne neglebåndene. Efter 2 minutter bruger jeg en træpind til at skubbe neglebåndene tilbage. Men hvis præparatet ikke virker for dig, kan du bruge en negleklipper. Derefter masserer jeg olivenolie ind i huden omkring neglene.

Creme med carbamid og olivenolie til at bekæmpe neglerødder

Disse produkter er uundværlige! Dagen igennem – hver gang jeg har lyst til det – bruger jeg håndcreme og smører olivenolie ind i tørre pletter på huden.

Husråd til behandling af neglebånd og neglerødder

Jeg elsker disse behandlinger! Den behandling, jeg bedst kan lide, er at lægge neglene i blød i varm olie (fx jojoba eller kokosolie) i 10-15 minutter. Sommetider lægger jeg neglene i blød i et bad af mælk og honning – det virker fugtende og glattende.

Behandling natten over for tørre neglerødder

Om aftenen skal huden omkring neglene have dobbelt pleje, da det er det tidspunkt, hvor huden er bedst til at absorbere næringsstofferne. Derfor kommer jeg et tykt lag håndcreme/olie på hænderne, hvorefter jeg tager bomuldshandsker på. På den måde begynder de grimme neglerødder så småt at heles, og huden bliver glat og godt fugtet. Men hvis du har et mere alvorligt problem med neglerødder, der gør ondt, anbefaler jeg at du bruger en særlig behandling natten over. Det skulle få huden til at heles hurtigere.

Hvilke metoder bruger du til behandling af neglerødder og neglebånd? Hvad gør du for at holde hænderne velhydrerede? Jeg vil gerne høre dine gode råd!

Avatar
Alice

Folk bør være smukke på alle måder - i ansigtet, i deres tøjstil, tanker og allerinderste.' - Anton Chekov. Jeg hedder Alice. Velkommen til min blog. Du kan finde masser af artikler om hvordan du forbliver nysgerrig når det kommer til skønhed, samt hvordan du giver din skønhed et boost. Hvis du gerne vil pleje dig selv - ligesom jeg vil - og hvis du slapper af med et aromatisk bad eller hår oliering, så vil du helt sikkert føle dig hjemme her. Velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *